Trulli

De fleste mennesker forbinder påskeægget med lækkerier og chokolade, men sådan har det ikke altid været, så vi kan med en vis berettigelse sige at vi lever i de bedste tider menneskeheden nogensinde har det, i hvert fald på den front.

I virkeligheden er det først de sidste 100 år påskeægget har været forbundet med chokolade, hvor det før det var rigtige hønseæg, og dermed knap så lækkert, men måske mere dekorativt.

De blev tidligere kogt med naturlige farvemidler, og efterfølgende dekoreret med forskellige smagfulde påsætninger, eller måske endda ved at ridse i skallen og lave mønstre. Det kunne eventuelt laves før de kom i farvebadet.

Dog går historien bag påskeægget meget længere tilbage end 100 eller 150 år, helt tilbage til Middelalderen er der bevis for at farvede og dekorerede æg blev brugt i samfundet mest fornemme kredse, hvor det også i Danmark er påvist at æg blev brugt under ceremonier under påsken hvor præster velsignede måltider, herunder også æggene.

Kong Christian den 4.’s datter Leonora Christine nævner også i hendes efterladte værker, at hun i 1667 udvekslede dekorerede påskeæg med en medfange mens hun var låst ind i Blåtårn.

Påskeægget i dag

I dag er der ingen tvivl om at der ikke er mange der bruger tid og energi på at lave de store dekorationer ud af æggene, det der med at puste æg eksisterer naturligvis stadig, men der er mange der vælger helt andre tilgange til det end tidligere.

Måske er det fordi du lige står og mangler inspiration – men der er der en hel masse at hente hvis du kigger lidt efter på nettet, og bare rolig, du behøver ikke puste æg, det kan gøres noget mere elegant.

Du kan overveje at sætte perler på en snor og så lime dem fast til ægget, det kan give vilde mønstre der kan glimte i solen og minde os om forår.

Der er mulighed for at bruge farvet tape, som omvikles ægget, husk at stramme det godt så der ikke kommer rynker.

En måske nærliggende løsning kan være at dekorere æggene med fjer, de kan limes på, og du kan finde fjer i forskellige farver der virker dekorative sammen.

Hvorfor ikke kaste lidt guld og sølv ind i puljen, og vælge at lave nogle guldæg med en spray, det er supernemt, og ser vildt godt ud, og hvis du er lidt kreativ samtidig, så kan du tømme ægget og bruge hullet til at sætte forårsblomster i.

Hvis du gerne vil spise de dekorerede æg, så kog dem så de er spiseklar, og læg dem i en pose med frugtfarve der kan spises, og lad dem tørre bagefter, så dine gæster kan spise de dekorerede æg, og få den oplevelse med.